The name...

I'm not christian, but I like to think about my name, as the very first female name ever given.
Not Anna, not Sara, but Eva, say i out loud, slow.... Eeevaaaa.

To think that I haven't used it for 15 years...
Glad I'm back

fredag den 9. april 2010

Min lillebror.

Da jeg var lille fortalte min mor mig at jeg skulle have en slags søskende…. Jeg synes at det eneste rigtige var en pige søskende og begyndte drømme om at dele Barbie og polly pockets med den hersens pige søskende.

Da det gik op for mig at jeg kunne risikerer at få en drenge søskende blev jeg helt konfus og begyndte at lægge planer om hvordan man bedst muligt kunne slippe af med ham. Jeg tror ting som skraldespand, Jylland og vindue var en del af min desperate tankestrøm. Den eneste der kom til kende over for mine forældre var ”MOar…. Hvis det nu bliver en dreng, kan vi så ikke lade ham blive på hospitalet?...!!!” Du kan nok tro at mine forældre blev urolige da de hørte den udmelding og skjulte derfor min nye søskendes køn for mig helt ind til jeg blev kørt til hospitalet, hvor jeg marcherede i strækmarch med en sammenkneben mine, ind på hospitalsstuen, flåede dynen af min mor og min nye søskende, kiggede lidt og sagde ” Vi kan altså godt beholde ham alligevel!...”

mandag den 8. marts 2010

L'annivasaire de Stella


I dag var min venindes fødselsdag, så jeg bestemte mig for at hendes dag ville have været nogenlunde sådan her i en børnebog!


Udenfor den lille franske biograf, du ved, den lige nede på hjørnet hvor damen med den bordeauxrøde hat og lille fine kat bor, stod en flok børn og ventede spændt. En var der, som skilte sig ud, hendes blå- grønne øjne strålede og det lange røde hår flammede mildt i årets første stråler. I hånden havde hun en snor af bast, som ledte hele halveanden meter op i luften og snoet sig fast i bagen på en stor solgul ballon. Hun havde et lille hemmeligt smil og hendes grin løb legende let fra hendes stemmebånd og rundt som et ekko i den lille gade. Ud fra den lille franske biograf lød en klokke og hele flokken virvlede ind i biografen, Stella, som den lille pige hed, hoppede lige så let afsted ind i salen, satte sig til rette og så begyndte filmen.



tirsdag den 9. februar 2010

Works both ways...

I wanna eat the light of dawn, I wanna drink the cream from the moon, I wanna bathe in the dust of comets and make love in the the foliage from the sun, I wanna dance to the sound of the finest tunes and let my heart beat in up tempo nones, Come on and join, don't be scared, I'll be catchable and I'll take you with me to my world out there.

Jeg vil spise morgenrøde, jeg vil drikke måne fløde, bade i cometstøv og elske i solen løv, jeg vil danse til lyden af de fineste toner, lade mit hjerte banke i høj tempo noner, KOM vær med, ikke bange så lades jeg fange og hiver dig med til min verden et sted!


mandag den 8. februar 2010

I had a dream last night...

I once read in a magazine, that you should never share your dreams with others. It said that there is nothing more dull, than to sit and listen to a semi film noir story about another persons adventurous subconscious. In some parts I have to agree but I also know, as I am a heavy "dreamer" myself, that you have to tell about it sometimes, get it off your chest! It's just like that you have to talk about things, that makes you mad, sad, angry etc. It builds up inside if you don't...
I have sometimes been walking around for a whole day, feeling all stuffed in my head, just untill I got back home in the evening and went to bed, suddenly I remembered my dream from the night before and it's like a really big lump of something, just jumps off my forehead and stares me right in the face instead... You simply just don't know what to do with it, it's there, just not in your inner "soul" any more.


I had a dream last night...
There was palm trees and a sneaker shop, the wind was a mild breeze and my hair was long.
I was with this guy, dark hair, sweet, smelled like saltwater and safety, then he disappeared and I was talking to this guy I had a one night stand with ages ago, about having an abortion, he was working in the sneaker shop... I remember the feeling of not wanting to let go of my pregnancy, but I knew it was for the best. Then I was back on the beach and just when everything started to look bright and the smell of saltwater was back, my alarm clock started playing Beethoven: Piano sonata in C minor, op 13 "Pathétique"- 2. Adagio Cantabile
I had a dream Last night... And it made no sense at all...