The name...

I'm not christian, but I like to think about my name, as the very first female name ever given.
Not Anna, not Sara, but Eva, say i out loud, slow.... Eeevaaaa.

To think that I haven't used it for 15 years...
Glad I'm back

fredag den 9. april 2010

Min lillebror.

Da jeg var lille fortalte min mor mig at jeg skulle have en slags søskende…. Jeg synes at det eneste rigtige var en pige søskende og begyndte drømme om at dele Barbie og polly pockets med den hersens pige søskende.

Da det gik op for mig at jeg kunne risikerer at få en drenge søskende blev jeg helt konfus og begyndte at lægge planer om hvordan man bedst muligt kunne slippe af med ham. Jeg tror ting som skraldespand, Jylland og vindue var en del af min desperate tankestrøm. Den eneste der kom til kende over for mine forældre var ”MOar…. Hvis det nu bliver en dreng, kan vi så ikke lade ham blive på hospitalet?...!!!” Du kan nok tro at mine forældre blev urolige da de hørte den udmelding og skjulte derfor min nye søskendes køn for mig helt ind til jeg blev kørt til hospitalet, hvor jeg marcherede i strækmarch med en sammenkneben mine, ind på hospitalsstuen, flåede dynen af min mor og min nye søskende, kiggede lidt og sagde ” Vi kan altså godt beholde ham alligevel!...”